Krautwald og Lange er en podcast hvor to venner, bosat i hver sin ende af landet spiller en form for musikalsk bordtennis. Følg med hver uge hvis du synes at hviderussisk ambient, grasserende punk og kulmine-bluegrass hører til på den samme playlist.

Abonnér via iTunes eller RSS
Skriv til os og foreslå det umulige


№ 010 · Hassan-i Sabbāh, saver i sofaer


Denne episode begynder med at Krautwald & Lange deler deres erfaringer med at sluge insekter.
Efterfølgende diskuteres Satriani vs. Coldplay, hvorvidt det giver mening at tale om køb af musik og der advares mod indtagelse af rengøringsmidler.
Det andet nummer i episoden giver Lange associationer til den russiske atomubåd K-141 Kursk der sank i Barentshavet i år 2000.
Ugens pladeanbefaling går til Hashisheen – The End of Law en poesi-konceptplade kompileret af den musikalske hvirvelvind Bill Laswell.
Til sidst granskes forskellene på jungle og drum’n‘bass og Ishkur’s Guide to Electronic Music anbefales endnu en gang.



Kommentar-funktionen er slået fra for denne artikel.