Krautwald og Lange er en podcast hvor to venner, bosat i hver sin ende af landet spiller en form for musikalsk bordtennis. Følg med hver uge hvis du synes at hviderussisk ambient, grasserende punk og kulmine-bluegrass hører til på den samme playlist.

Abonnér via iTunes eller RSS
Skriv til os og foreslå det umulige


№ 011 · Drifting som dubstep-vektor


Denne episode sparkes igang med en anbefaling af Dan Sartain’s Join Dan Sartain, hvorefter der tales om drifting i japanske bjergpas og computerspilsmusik.
Drumagick’s brasilianske drum’n‘bass-track er noget der kan få caipirinha-tørsten op i selv den bedste, og det er hvad der sker da Easy Boom cues op.
Efter en informativ passus i samtalen hvor begge værter fraråder lytterne at begå kriminalitet, filosoferes derover hvorvidt der findes amerikansk triphop.
Hvis en podcast kan fremstå som i bullet-time, så er det hvad der sker da værterne spiser blå piller som slik og går ud af en tangent der ender i parafraser af tekster fra Housemartins’ plade London 0 Hull 4.



Kommentar-funktionen er slået fra for denne artikel.